Sådan bliver du klar til dit sorte bælte

Det store mål når man starte til karate er at få det sorte bælte. Men man får det ikke bare for det kræver stor indsats af dig som karate-ka. 
Og det kræver en stor indsats af klubbens instruktører at gøre en elev klar til en dan-gaduering. 
Her kan du læse hvad der kræves af dig frem til en Dan-graduering. Husk at downloade de dokumenter der linkes til.

Dan-graduering

Hvis man som brun-bælte skal op til Dan-graduering, skal man have en ren 1. kyu.
Dvs. man kan ikke gå op til dangraduering med en kali – i det tilfælde skal op til en ekstra graduering og bestå rent for at få denne slettet.

Alle Dan-gradueringer (sort bælte) foregår i SKIF.DK-regi og kan foregå i SKIF-klubber overalt i Danmark.
Her er alle graduører udvalgt af SKIF.DK. Der er Dan-graduering 3 gange om året, oftest i april, november og på SKIF-sommerlejren.

Se SKIF-kalender for næste Dan-graduering, skif.dk.

Processen:

  1. Du skal indstilles af klubben for at gå op til en Dan-graduering. Det er din instruktør og de dangradueringsansvarlige i klubben der vurderer dette.
    Det baseres på, at du har trænet aktivt den periode der kræves og at dit tekniske og formmæssige niveau er til det.
  2. Du deltager i de specielle Dan-gradueringstræninger vi har i AKD. Her skal du have sat dig ind i pensummet til din dangrad, du skal kunne kataerne og kan de kombinationer af Gohon-, Sambon, Kihon Ippon, Jiyu Ippon kumite der kræves – for nogle vil det også være Okuri kumite eller Kaeshi kumite. Du skal også hjemme selv træne på anvendelsen (bunkai) af hele den kata du vælger til din graduering - din sentei/tokui kata samt de obligatoriske bunkai for alle dine kataer (se i H. Kanazawas kata-bøger). Dan-gradueringsholdets instruktører vil give dig besked om du kan gå til AKDs egen prøvegraduering.
  3. Du deltager i AKDs egen prøvedangraduering. Her skal du vise hele dit pensum og specifikt gennemgå bunkai til hele din sentei/tokui kata, så du prøver hvordan det er at vise foran andre. Du får et go – og hvis du ikke får et go, vil du have fået specifikt feedback på det, du skal træne på for at blive klar til næste gang.
  4. Du deltager i SKIF.dks prøvedangraduering og får go. Hvis du ikke får et go, vil du have fået specifikt feedback på det, du skal træne på for at blive klar.
  5. Du deltager i Dan-gradueringen.

Klubben tilmelder samlet alle medlemmer og sender alle ansøgninger til SKIF inden gradueringen.
Bemærk at Dan-ansøgningen skal underskrives af Mads sensei som står som garant for, at du er klar til at gå til Dan-graduering.
Inden graduering sender SKIF en invitation med deadline, tidsplan og generelle retningslinjer for gradueringen. Det er vigtigt, at du sætter sig grundigt ind i dette.

Når du skal til graduering, skal du huske følgende:

  • Dit SKIF-pas med gyldige årsmærker og gradueringsmærker for alle kyu-grader
  • Din Dan-ansøgning - underskrevet
  • Betaling for gradueringen
  • Ren gi med klubmærke
  • Være velsoigneret

Ved dan-graduering skal man også selv betale for sit bælte. Find vejledning til bælteindkøb i Japan her

I vedhæftede dokumenter kan du se, hvilke krav AKD stiller til dig, hvis du skal op til dan-gaduering.

Generel information om dangradueringer i AKD (PDF dowloades)

Vejledning til dit sorte bælte (PDF downloades).

Officielt SKIF.DK pensum, kriterier og procedure for graduering kan findes her: Gradueringsinfo, pensum, vejledning, kriterier & procedure ~ SKIF.

Alle dokumenter og vejledning findes på SKIF Danmark, under Gradueringsudvalg.

Mere information om dangradueringer, fx tidspunkter for graduering og prøvegraduering, i SKIF.DK kan findes her: Dangraduering ~ SKIF.

Regler for dangraduering, fx udfyldelse af danapplikation og priser for dangraduering kan findes her: Regler ved Dangradueringer ~ SKIF.

Danapplikation til udfyldelse kan findes her: Microsoft Word - DAN APPLICATIONv6.dotx (skif.dk).
Og vejledning til udfyldelse af danapplikation findes her: Dan grade application (skif.dk).

Er du i tvivl, så tal i første omgang med din instruktør, ellers kan du tage fat på:

  • Mads Sensei, sensei@akd.dk
  • Tonny, tonny@akd.dk
  • Alexander, alexander@akd.dk