Dojo-kun

Dojo-kun’ er det regelsæt, der definerer omgangsform, takt og tone indenfor karate. Disse regler er gældende over hele verden, hvor der trænes Shotokan karate. Reglerne er gældende for alle uanset alder, køn og grad. De centrale begreber i dojo-kun er respekt og høflighed:

Søg den perfekte karakter – Jinkaku Kansei Ni Tsutomuru Koto
Vær trofast – Makoto No Michi O Mamoru Koto
Vær stræbsom – Doryoko No Seishin O Yashinau Koto
Respekter andre – Reigi O Omonzuru Koto
Vær ikke voldelig i din optræden – Kekki No Yuu O Imashimuru Koto

Grundstenen er en respekt og værdsættelse for lærer(sensei)-elev forholdet. I det gamle Japan blev det betragtet som en nådegave, hvis en dannet og lært person i et givent håndværk eller kunstart var villig til at lære fra sig. Inden for karate er denne respekt for lærer-rollen stadig bevaret. At bukke for sin sensei er derfor ikke udtryk for lederdyrkelse, men er udtryk for respekt og taknemmelighed overfor sin lærer og dennes kunnen.

Et andet aspekt af dojo-kun er gensidighed. Det er vigtigt, at respekten og høfligheden blandt karate-kaer (udøvere af karate) er gensidig. På trods af gradsinddelingen indenfor karate, så er grundholdningen, at alle er lige meget værd og skal respekteres. Gradsinddelingen er ikke et hierarki, hvor ”man bukker opad og sparker nedad”.

Når du følger disse regler for dojo-kun, vil du altid gøre et godt indtryk, lige meget hvilken dojo du træner i. Husk på, at du ikke kun repræsenterer dig selv, men også Allerød Karate Dojo. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om at være dig selv bekendt, men at alle andre også skal kunne være dig bekendt.

I praksis omsætter vi i Allerød reglerne fra dojo-kun til følgende adfærdsnormer.

Tiltale
Indenfor karate har vi nogen specielle tiltaleformer, som stammer fra japansk.
Chefinstruktører tiltales ’Sensei’, som betyder ’lærer’.
Hjælpeinstruktører, assistenter og sortbælter tiltales ’Sempai’, som betyder mere erfaren karate-ka.
Lavere- og lige-graduerede tiltales ’San’, som betyder ’ærede’. Dette er en almindelig og høflig tiltale form i Japan ligesom vi bruger ’De’.

Formel hilsen
Den formelle hilsen indenfor karate udføres på følgende måde: Du samler fødderne i mosubi-dachi med hænderne ned langs siden. Derefter udfører du et buk i hoften på 45°. Hold blikket fremad, så du bevarer evt. øjenkontakt. (Det svarer til ikke at kigge væk, når du giver hånd. En mere spændende forklaring er, at der blandt samuraierne i det gamle Japan fandtes æreløse slyngler, der ville benytte chancen til at angribe…). Samtidig siger du ’oss’, der både fungerer som korrekt hilsen og en tilkendegivelse af: ”Ja, jeg har forstået”.

Denne hilsen udføres:

Når man møder sin sensei første gang den dag
Når man ankommer og hilser på sine træningskammerater (og når man tager afsked)
Når man træder ind i eller forlader en dojo
Som respons når andre hilser på en

At modtage og give
Når du modtager noget fra andre, så modtager du det med begge hænder. (Dette er et udtryk for høflighed, idet man ved at bruge begge hænder viser at man vender sin fulde opmærksomhed mod den anden part. Historien går, at det oprindeligt var for at sikre, at vedkommende ikke gik til angreb med den anden hånd

Bukke-ritual (meditation)
Dette ritual udføres i starten af træningslektionen og ved afslutningen. Formålet er hhv. at hilse og tage afsked med hinanden på korrekt måde. Samtidig er den korte meditation en mulighed for, at du kan lægge hverdagens stress og bekymringer bag dig, så du kan koncentrere dig 100 % om karate.

Under ritualet bukker vi en gang for det japanske flag. Det er en tilkendegivelse af respekt for karatens rødder og traditioner.

Derefter bukkes en gang for sensei, for at sige tak for træningen. Slutteligt vender alle sig mod højestgraduerede elev og bukker. Dette vil typisk være en instruktør eller hjælpe-instruktør, men faktisk er det ikke specifikt denne person der bukkes for. Dette sidste buk skal opfattes som at alle elever bukker for hinanden, og takker hinanden for træningen (at alle ikke i praksis kan rende rundt og bukke for alle er relativt indlysende).

Ritualet udføres på følgende måde:
Sensei/sempai siger ”Youi!” (”Parat!”), og man finder sin plads på linje inddelt efter grad (højere graduerede står til højre; hold afstand ca. en albue; midterste person står foran flaget). Alle står i mosubi dachi med front mod sensei og flaget.

Sensei/sempai siger ”Seiza!” (”Sæt dig!”), og derefter knæler alle i seiza (sæt dig på knæene og kryds fødderne bagved. Hold ryggen rank og lad dine hænder hvile afslappet på lårene). Reglen er, at alle sætter sig samtidigt, men ikke før sensei og den højere graduerede person til højre for en selv. Derefter bliver der sagt ”Mokusou!” (”Luk øjnene!” ’væk fra verden’). Alle lukker øjnene og fokuserer deres koncentration på den kommende karatelektion, eller ved afslutningsritualet på, hvad man lige har lært.

Når der bliver sagt ”Kaimuko!” (”Åbn øjnene!” ’tilbage til verden’) åbner man øjnene. Der bliver sagt ”Shomen ni rei!” (”Buk fremad!” ’r’ udtales ’l’ på japansk) og vi bukker fremad (mod flaget).

Sensei/sempai vender sig om, og når der bliver sagt ”Sensei/sempai ni rei!” (”Buk for Sensei/sempai”) bukker vi for Sensei. Evt. hvis det er sempai der er opråber, vender sempai sig også om, og når der bliver sagt ”Otogar ni rei!” (”Buk for hinanden!”) og vi bukker for sempai, der her symboliserer alle de andre i dojoen.

Ritualet afsluttes ved at der bliver sagt ”Kiritsu!” (”Rejs dig!”). Alle rejser sig til mosubi dachi. Der bliver sagt ”Rei!” (”Buk!”) og alle bukker stående en sidste gang. Lektionen kan nu begynde.

Regler for adfærd i dojo’en

Dojo’en må ikke betrædes med fodtøj på
Dojo’en skal altid være ren og ryddelig. Tasker m.m. anbringes samlet i et hjørne, hvor de ikke generer træningen
Øl, vin og tobak er ikke tilladt i dojo’en. (Kun ved særlige lejligheder kan der dispenseres fra dette)
Alle der skal deltage i træningen, skal være til stede i omklædt tilstand, inden træningen begynder
Hvis man kommer for sent, lister man stille ind, når de andre er færdige med bukkeritualet. Derefter udfører man selv dette ritual i hjørnet af dojo’en og afventer stående, at sensei inviterer en til at deltage i træningen
Normer for adfærd under træningen
Alle viser hinanden gensidig respekt og høflighed
Ingen træner andet end det, de har fået besked på eller tilladelse til
Vær altid kontrolleret og behersket under træningen
Kun Ansa (skrædderstilling) og Seiza er tilladt i dojo’en
Afbryd aldrig din sensei. Ønsker du at spørge om noget, så kan du markere dette ved en rejst hånd. Afvent derefter senseis tilladelse til at spørge
Træningen kan ikke diskuteres med sensei under træningen med mindre der lægges op til det
Når sensei forklarer og instruerer, står alle andre i mosubi-dachi vendt mod sensei og lytter koncentreret efter, hvad der bliver sagt
Når der under træningen skal findes en træningspartner, skal de laveste graduerede sørge for, at ingen højere gradueret træner alene
Forlad aldrig dojoen uden senseis tilladelse. Hvis nogen kommer til skade under træningen, skal det straks meldes til sensei
Skal du rette/spænde gi eller obi, så træder du tilbage og vender ryggen mod de andre
Efter træningslektionen er det de lavest gradueredes ansvar at sørge for, at træningsredskaber m.m. kommer på plads

Øvrige adfærdsregler

Din personlige hygiejne skal være i orden
Negle på hænder og fødder skal være kortklippede
Din gi og evt. andet træningsudstyr skal være rent og velholdt
Gi og obi skal bæres fuldt ud. Enten er man klædt på til karate, eller også er man i civil
Man klæder om i de dertil indrettede lokaler og ikke andre steder
Halskæder, øreringe, armbåndsure, ansigtspiercinger m.m. må ikke bæres under træningen (for din egen og andres sikkerheds skyld…)

Ophold i de tilstødende lokaler og arealer ved dojo’en er også omfattet af ovennævnte adfærdsregler. Det vil sige, at selvom man er i civil, så bukker man stadig for sensei.