Kata-regler:
Indtil udgangen af 2018 skulle vi primært forholde os til et sæt regler omkring afvikling af Kata-konkurrencer, da alle stævner under WKF blev afviklet under Flag-systemet. Eneste undtagelse er så i Skif-regi til mesterskaber, hvor et point-system bliver benyttet i finalerunderne.
Ifm. at karate blev optaget som disciplin til OL i Tokyo 2020 har WKF lavet et nyt koncept og regler per Januar 2019, som kort fortalt er et pointsystem, i stedet for cup-systemet med flag-afgørelse. WKF har så givet tilladelse til at stævne-arrangører i ind- og udland kan bruge Flag-systemet eller Point-systemet med modificerede regler foreløbig frem til udgangen af 2019.
Nedenfor er derfor beskrevet både Flag- og Pointsystemet, og for dem der vil i detaljer henvises til de til enhver tid gældende regler fra WKF og Dansk Karate Forbunds Konkurrencedirektiv.
Flag-systemet:
Det kaldes et flag-system, idet hver dommer har et blåt og rødt flag (som farverne på kæmpernes bælter) til at vise hvem de dømmer som vinder af kampen. Ved mindre stævner er der 3 dommere og 5 ved større, men generelt set er der 5 dommere per tatami fra Kadet (14 år) og ældre kategorier.
Med flag-system afvikles et stævne i et cup-system hvor der kæmpes 2 ad gangen kamp for kamp indtil der er fundet en vinder. Nedenfor er illustreret en kampliste, hvor første kamp er 040 Veistrup mod 392 Hristov. og hvor 040 Veistrup har rødt bælte og den der starter med at lave sine kata, hvor 392 Hristov med blåt bælte er sidst på tatamien. Kamp nr 2 er så 002 Andersen mod 116 Frederiksen. Sådan fortsætter det ned ad listen indtil alle har kæmpet første runde, og vinderne er klar til rund 2. Vinder 392 Hristov sin første kamp har han så rødt bælte i næste kamp, hvor han så møder vinderen af kamp nr 2 002 Andersen, som så har blåt bælte.
OPSAMLING: de fleste stævner afvikles med opsamling, hvilket betyder, at når der er fundet 2 finalister, der selvfølgelig kæmper om 1. og 2. pladsen, så får de kæmpere, der har tabt til de 2 finalister lov til at kæmpe om to 3. pladser. Hvis man som ex. taber sin første kamp kan man håbe på, at overmanden går hele vejen til finalen - i så fald starter man med at kæmpe mod ham, han mødte i sin 2. kamp, og vinderen af den kamp kæmper så mod ham, han mødte i sin 3. kamp ect. Det er et ganske retfærdigt system, der til en vis grad kompenserer for en "hård" lodtrækning.
AFVIKLING: Kæmperen stiller op i ren og velplejet Gi medbringende sine 2 kampbælter i rød og blå farve. Hårbøjler, briller og metalgenstande i form af øreringe og smykker er ikke tilladt, og det anbefales at langt hår sættes op med en elastik eller to. Husk Gi'n skal have klubmærke på brystet, eller landsholds-gi med dannebro.
Alle kæmperne stiller ved puljens opstart til navneopråb og inspektion af en official eller dommer. Herefter bukker alle samlet for dommerne og for Det japanske Flag, hvorefter første kamp kan starte.
Den der står øverst på kamplisten har rødt bælte og er den første til at fremvise sin kata. Som det er illustreret nedenfor står rødt bælte i venstre side (A) med front til Official-bordet, og blåt bælte i højre side (B). De 2 kæmpere starter med at bukke for dommerne (mod officiel bordet) og herefter for hinanden, hvorefter rødt bælte går mod (C) og drejer 90 grader ind på tatamien frem mod (D). Herefter bukkes der, kataens navn annonceres og kataen afvikles. Ved kataens afslutning trækkes der op og der bukkes igen, hvorefter rød bakker ud til (C) og drejer hen mod startpositionen A. Så er det blåt bæltes tur og han går via punkt C ud på tatamien til D, bukker og annoncerer kataen, og den afvikles. Ved slut trækker han op, bukker og bakker ud via C og går tilbage til udgangspositionen B.
Det er vigtigt, at kæmperne når de står i A og B imens den anden afvikler sin kata, ikke at stå for langt fremme så man skygger for dommeren i sit hjørne. Man må gerne trække lige udenfor det blå areal.
Herefter afventer begge kæmpere dommernes afgørelse, hvorefter der uden jubel-scener bukkes for modstanderen og for dommerne igen, hvorefter man typisk går mod sin modstander og sportsligt takker for kampen.
Bukke-proceduren er vigtig at kunne, da mange kæmpere er blevet diskvaliseret pga af et manglende buk, så 3-buk-ind-og-3-buk-ud.
KATA-VALG: Afvikles stævnet ifølge Dansk Karate Forbunds Konkurrencedirektiv skal op til 9 år kun bruge 1 kata, 10-11 årige veksler mellem 2 kataer og 12-13 årige 3 kataer. Fra stævne til stævne kan disse regler modificeres, og i Sverige bruges der typisk kun 1 kata i børnekategorierne op til 13 år. Fra Kadet (14-15år) og ældre kræves der normalt en ny kata i hver runde.
Ved brug af flere kataer skal kataens navn registreres ved Official-bordet inden kampens start, og det er kæmperens ansvar at gå frem og gøre det i god tid.
Point-Systemet:
Det nye point-system afviger primært fra flag-systemet ved, at bedømmelsen sker efter hver kata og ikke efter hver kamp, der afvikles i større puljer fra start, der er flere dommere (5 eller 7) og bedømmelsen er på point efter 2 overordnede kriterier.
BEDØMMELSE: Point-systemet kræver elektronisk udstyr med tablets, hvor dommerne kan indtaste deres bedømmelse, så systemet hurtigt kan regne total-scoren ud. Der er 7 dommere (i hjemlige stævner i år 5 dommere) der tildeler en en score, hvorefter systemet fratrækker de 2 højeste og 2 laveste, med 5 dommere, den laveste og højeste. Ydermere er der en vægning med 70% på den tekniske performance og 30% på den atletiske performance. Så dommerne giver faktisk 2 score til hver kæmper der omregnet til en endelig score.
ORGANISERING AF PULJER: Kæmperne bliver inddelt i pulje-størrelser der ideels set er maximum 8, og altid 2, 4 eller 8 puljer. Alle kæmpere er på én ad gangen og får med det samme sin score. De 4 bedste per pulje går videre til næste runde. Er der 4 puljer slåes de 2 og 2 sammen til nye puljer med 8 kæmpere. Når der er 4 tilbage i de 2 puljer kæmpes der om finale-pladserne, da højeste score giver ret til at kæmpe om guld/sølv, og 2. og 3. højeste score i begge puljer giver retten til at kæmpe om bronze. 2. bedste kæmper mod 3. bedste fra den anden pulje og omvendt i de 2 bronzekampe. Nedenfor er illustreret antal kampe, puljeforløb m.v. alt efter deltagerantal.
Til stævner her i landet vil der typisk være mellem 5 og 24 deltagere per kategori, hvilket giver 2 puljer og potentielt 3 kampe. En point-liste med 14 deltagere kan typisk se sådan her ud:
AFVIKLING: Det gælder som med flag-systemet, at kæmperen stiller op i en ren og velplejet Gi medbringende sit røde og blå kampbælte, og briller, hårbøjler, smykker og metalgenstande er ikke tilladt at bære. I første runde bærer alle i puljen rødt bælte, i anden runde blåt og så fremdeles. Nå vi kommer til selve finale-kampene starter den med den laveste score i forgående runde, så dermed rødt bælte.
Alle kæmperne stiller ved puljens opstart til navneopråb og inspektion af en official eller dommer. Herefter bukker alle samlet for dommerne og for Det japanske Flag, hvorefter kæmperen øverst på listen starter.
BUKKE-PROCEDURE OG INDGANG: Såvel bukke-procedure som indgang på tatamien adskiller sig fra flag-systemet. Som det kan ses illustreret nedenfor sidder dommerne ikke rundt om tatamien, men ved Official-bordet. Fra stævne til stævne kan kæmperne af pladsmæssige årsager opholde sig i et område bag ved dommerbordet eller på andre sider af tatamien.
Når det er kæmperens tur til at fremvise sin kata går man rundt om tatamien og stiller sig overfor dommerbordet ved kanten af tatamien i punkt A. Når man er klar går men ind til B, hvorefter der bukkes, kataen annonceres, og kataen afvikles. Ved kataens afvikling trækker man op, og bukker, hvorefter man bliver i punkt B indtil den endelige point-scores fremvises. Når point-scoren er vist bukkes der igen, og man bakker ud af tatamien via punkt A.
Bukkeproceduren er igen vigtig at kunne i søvne, da et manglende buk medføre diskvalifikation. Så 3 buk ialt og alle i punkt B, før kataen fremvises, efter kataen, og efter pointgivning.
KATA-VALG: Afvikles stævnet ifølge Dansk Karate Forbunds Konkurrencedirektiv skal børn op til 9 år kun bruge 1 kata, 10-11 årige veksler mellem 2 kataer og 12-13 årige 3 kataer. Fra stævne til stævne kan disse regler modificeres, og i Sverige bruges der typisk kun 1 kata i børnekategorierne op til og med 13 år. Fra Kadet (14-15år) og ældre kræves der normalt en ny kata i hver runde.
Ved brug af flere kataer skal kataens navn registreres ved Official-bordet inden kampens start, og det er kæmperens ansvar at gå frem og gøre det i god tid.