Konkurrencekarate i AKD

AKD har en rig tradition i at levere talenter til TalentCentre og Landshold i såvel SKIF (stilartforbundet) som Dkarf (Dansk Karate Forbund) regi, samt høste Danmarks-, Europa- og Verdensmesterskaber. 

Klubben dyrker både bredden og eliten, da det store antal medlemmer naturligt danner en formidabel fødekæde til klubbens elitehold. Intentionen er at gribe de nye og unge, så snart de har mod på og klar til at prøve kræfter med konkurrencekarate om det er Kata eller Kumité.

AKD har typisk 2-3 eliteniveauer (hold) i både Kata og Kumité, og det tilpasses fra sæson til sæson afhængig af niveau og antal af talenter – se nærmere i topmenuen om beskrivelse af de enkelte hold, forventninger og krav.

Som klub deltager vi i en lang række stævner i Danmark som i udlandet. Nogle stævner egner sig for nye og letøvede kæmpere, hvor andre er for de mere erfarne, herunder i SKIF-landshold, Dkarf TalentCenter og Landsholds regi.

Der findes naturligvis også stævner for "voksne"/Masters, så når du føler du har fået niveau og mod til at prøve kræfter med konkurrencekarate, så tag en snak med dine instruktører om hvilke stævner der kunne være relevante for dig. 

Den overordnede stævneplan kan du finde her i top-menuen, og den opdateres løbende. Selve stævnerne med beskrivelse og tilmelding finder du via forsiden.

Klubben bestræber sig på at sende en officiel coach med til de væsentlige stævner som AKD Cup, SKIF Cup og DM samt de stævner der henvender sig til nye og letøvede. Ved de øvrige stævner er det typisk en eller flere erfarne forældre der varetager rollen.

Har du spørgsmål til ”stævner” er du meget velkommen til at kontakte Henrik Holming Werner, der er formand for Sportsudvalget og har ansvaret for koordinering samt tilmelding til stævner, på mobil 40525250 eller email.  

Hvis du eller dit barn er stævneaktiv bør du tilmelde dig FB-gruppen ”Stævner & Elitehold - Allerød Karate Dojo”, hvor der foregår relevant kommunikation og chat omkring træning, koordinering af transport til stævner, kamplister, stævneberetninger m.v.

 

William Holming Werner, AKD bliver verdensmester i Skif-regi, i Kata for Junior i Tjekkiet Juli 2019