Japanske ord og vendinger
Af Gorm Pedersen, 6. dan
- Age-uke: Løfteparade/Opadgående parade
- Anza: Skrædderstilling
- Ashi: Betyder både ben og fod
- Bunkai: Skille noget ad/Analysere. Anvendes normalt når man skal forklare teknikker i Kata
- Choku-zuki: Stød lige frem hvor man står oprejst med fronten mod målet
- Dogeza: Knælende med kroppen bøjet forover og hovedet mod gulvet
- Enpiuchi: Slag med albuen (albue hedder Hiji)
- Gedan-barai: Nedadgående fejning (parade)
- Gohon kumite: Fremskridtskamp i grundform med aftalte forsvar og angreb - Forsvareren går 5 skridt baglæns
- Gyaku-zuki: Modsat stød. Hvis man har venstre ben fremme, støder man med højre hånd og hvis man har højre ben fremme, støder man med venstre hånd.
- Haishu-uke: Parade med bagsiden af den åbne hånd
- Haito-Uchi: Slag med åbn hånd hvor man rammer med tommelfingersiden
- Hajime: Begynd
- Happō kumite: Kamp hvor man står i midten af otte modstandere, som skiftes til at angribe
- Hara: Mave/Forsiden af kroppen omkring navlen
- Hiza: Knæ
- Hiza-geri: Knæspark
- Jiyū: Frit
- Jiyū ippon kumite: Etskridts frikamp - træningsserier med aftalt angreb og forsvar
- Jiyū kumite: Fri kamp
- Juji-uke: Parade med begge hænder hvor de strakte arme er krydsede. Kan udføres med åbne såvel som lukkede hænder
- Kaeshi: Returnere
- Kaeshi ippon kumite: Man angriber fra Shizentai (naturlig stilling med strakte ben). Modstanderen parerer og returnerer med et angreb som den første angriber så parerer. Det foregår i kihon-form
- Kagi-zuki: Krog-stød
- Kaimoku: Åben øjnene
- Kakato: Hæl
- Kakiwake-uke: Parade. Starter med krydsede arme foran brystet og håndfladerne ind mod sig selv. Hænderne roteres så håndfladerne vender mod modstanderen og der er skulderbredde mellem hænderne
- Kamae: Positur
- Kata: Metode/Måde at gøre ting på
- Ken: Kno
- Keri: Spark (når man sætter noget foran Keri, bliver K til G. For eksempel mae-geri).
- Kiba-dachi: Stilling med parallelle fødder og lige meget vægt på begge ben
- Kihon: Basis/Fundament
- Kihon ippon kumite: Etskridts Kamp i grundform med aftalte angreb og forsvar
- Kime: Betyder egentlig at beslutte, men i Karate har det betydningen at kunne fokusere maksimal energi i den enkelte teknik ved at kunne spænde alle musklerne i det splitsekund, man rammer noget.
- Kiritsu: Stå, som at stå i oprejst stilling
- Kokutsu-dachi: Stilling med vægten på bagerste ben. Forreste fod fremad og bagerste fod 90 grader til siden. Vægtfordeling 70% på bagerste og 30% på forreste
- Koshi: Hofte
- Koshi-gamae: Hoftekampstilling
- Koshin: Fodballen
- Mae: Front/Foran
- Mae-geri: Frontspark
- Mawari (Mawaru): Rotere
- Mawashi-geri: Cirkelspark
- Mikazuki-Geri: Svingspark ude fra med næsten strakt ben, foden pegende opad og hvor man rammer med hælen (Mikazuki betyder nymåne)
- Mokusō: Mediter
- Morote: Med begge hænder
- Morote-uke: Parade med begge hænder. Forreste arm bøjet 90 grader og bagerste hånd støtter på albuen af den bøjede arm
- Neko-ashi-dachi: Katteben-stilling. 90% af vægten på bagerste ben
- Oi-zuki: Hvis man har højre ben fremme, støder man med højre hånd og hvis man har venstre ben fremme støder man med venstre hånd. Man går normalt et skridt frem ad for at udføre teknikken
- Okuri jiyū ippon kumite: Jiyū ippon kumite hvor angriberen angriber to gange i træk. Første angreb og forsvar er forudbestemt. Næste angreb og forsvar er frit
- Otagai: Fælles
- Otagai ni rei: Fælles hilsen/Alle hilser mod alle
- Ōyō: Praktisk anvendelse
- Ōyō kumite: Praktisk anvendt kumite
- Re-no-ji-dachi: Stilling med næsten strakte ben forreste fod peger fremad, bagerste peger fremad i en vinkel på 45 grader og der er ca. en fods længde fra forreste til bagerste fod
- Sanbon kumite: Tre skridts kamp i grundform med aftalte forsvar og angreb - Forsvareren går tre skridt baglæns
- Seiza: Stilling hvor man sidder på hælene med bøjede ben
- Sensei: Lærer
- Sensei ni rei: Hils mod læreren
- Shiai: Turnering/Stævne
- Shiai kumite: Turnerings/Sports kamp
- Shizentai: Naturlig stilling
- Shōbu: Kamp til sejr eller nederlag
- Shomen: Forsiden/Fronten af noget
- Shomen ni rei: Hils mod Shomen
- Shutō-uke: Parade med håndkanten, hvor armen er bøjet i en vinkel på 45 grader
- Soto-uke: Parade udefra
- Tanden: Kroppens midte, et punkt mellem hofterne og navlen/rygsøjlen
- Tate: Lodret
- Tate-shutō-uke: Parade med håndkanten hvor armen er strakt og hånden peger opad
- Tate-zuki: Stød hvor hånden er ca. to tredje dele ude og den knyttede hånd er lodret.
- Te: Hånd
- Tetsui: Jernhammer - Slag med håndkanten hvor hånden er knyttet
- Tobi-geri: Flyvespark
- Tobu/Tobimasu: Hoppe/Flyve
- Tsukami: Tage fat i noget
- Tsukami-uke: Parade hvor man holder fast i modstanderen
- Tsuki: Stød
- Uchi: Slag
- Uchi-uke: Parade indefra
- Ude: Arm
- Uke: Oversættes normalt som "parade" men det betyder egentlig at opfange noget
- Ura: Bagside
- Uraken-uchi: Bagside kno-slag
- Ura-mikazuki-geri: Svingspark indefra med næsten strakt ben, foden pegende opad og hvor man rammer med ydersiden af foden (Mikazuki betyder nymåne)
- Ura-zuki: Stød hvor hånden er ca halvt ude og håndryggen på den knyttede hånd vender ned mod gulvet (Ura betyder bagside)
- Ushiro: Bagved/Bagud
- Ushiro-geri: Bagudrettet spark
- Ushiro-mawashi-geri: Baglæns cirkelspark
- Waza: Teknik
- Yakusoku: Aftale
- Yakusoku kumite: Aftalt kamp
- Yama-zuki: Betyder "bjerg-stød"
- Yame: Stop, som i stop med den aktivitet du er i gang med
- Yoko: Vandret/sidelæns
- Yoko-enpi-uchi: Albueslag til siden
- Yoko-geri keage: Side snapspark
- Yoko-geri kekomi: Side stopspark
- Youi: Vær klar
- Yubi: Finger
- Zenkutsu-dachi: Stilling med bøjet forreste ben og strakt bagerste ben. Begge fødder vendende fremad. Vægtfordelingen er 60% på forreste 40% på bagerste
Andre japanske ord
-
Arigatō - Tak
-
Dōmo Arigatō - Mange tak
-
Arigatō gosaimasu - Høfligere end Arigato
-
Arigatō gosaimashita - Høfligere end Arigatō gosaimas
-
Dōmo Arigatō gosaimashita - Høfligere end Arigatō gosaimashito
-
Makoto Arigatō gosaimashita - I sandhed mange tak (makoto betyder virkelig/sandt)
-
Før et måltid: Itadakimasu - Betyder "jeg modtager" (i ydmyg form)
-
Efter et måltid: Gochisōsama deshita - Betyder "det var et festmåltid"
-
Sumimasen - Undskyld/Undskyld mig - Bruges bla. til at påkalde tjenerens/ekspedientens opmærksomhed
-
Shitsurei shimasu - Bruges daglig som undskyldning for forskellige små ting (man kommer til at skubbe til en anden i toget eller lignende.) Betyder "nu er jeg uhøflig"
-
Gomen nasai - Undskyld
-
Ohayō gosaimasu - God morgen - betyder egentlig "det er tidligt"
-
Konnichi wa - God dag - betyder egentlig "med hensyn til denne dag
-
Konban wa - God aften - betyder egentlig "medhensyn til denne aften"