Antidopingpolitik
Allerød Karate Dojo accepterer ikke brugen af doping. Så enkelt er det!
Vi accepterer selvfølgelig heller ikke opbevaring, salg eller administration af dopingmidler, samt opfordringer til at bruge doping eller overtrædelse af antidopingreglerne i øvrigt.
Antidopingreglerne gælder for alle, der dyrker idræt under DIF eller DGI og dermed dig, som er medlem af Allerød Karate Dojo. Allerød Karate Dojo støtter derfor op om Anti Doping Danmarks antidopingregler
Det betyder, at medlemmer af AKD, der udelukkes for at overtræde antidopingreglerne, automatisk ekskluderes af klubben.
Dette betyder bl.a.
- At du ikke kan træne i klubben
- At du ikke må fungere som træner i klubben
- At klubbens instruktører eller ledere ikke kan hjælpe dig i din træning
- At klubbens medlemmer ikke må have sportsligt samvær med dig
- At du ikke kan have hverken en lønnet eller ulønnet funktion i en idrætsforening eller klub under DIF eller DGI.
- I udelukkelsesperioden er du samtidig udelukket fra at træne i fitnesscentre, der samarbejder med Anti Doping Danmark.
- Antidopingreglerne gælder både for eliteudøvere, konkurrencedeltagere på et lavere et plan og amatørudøvere.
Det betyder konkret
- At du selv har ansvar for at overholde antidopingreglerne (det gælder også for udøvere under 18 år)
- At du selv har ansvar for om den medicin eller de kosttilskud, du evt. indtager, ikke indeholder forbudte stoffer
- At du som eliteudøver skal sikre, at du har en medicinsk dispensation (TUE), hvis du indtager lægeordineret medicin der indeholder stoffer, som er på dopinglisten
- At du er forpligtet til at deltage i en dopingkontrol, som du er indkaldt til - uanset om det er ved en konkurrence eller under træning
Rådgivning
Allerød Karate Dojo vil altid gerne hjælpe vores medlemmer. Hvis der er tvivl om, antidopingrelgerne, hvad der betragtes som doping og hvad der ikke gør, kan du altid rette dine spørgsmål til Peter Aagaard: peter@akd.dk.
Desuden har Anti Doping Danmark udviklet app’en Anti Doping Danmark, der giver svar på langt de fleste spørgsmål omkring antidoping og hvor du kan tjekke om din medicin er tilladt osv.
Links
- Vejledning til udøvere om antidoping
- Vejledning til forældre om antidoping
- Ren Vinder: E-learning om antidoping
- Anti Doping Danmark
- WADAs dopingliste
Læs også klubbens antidopingregler.